Holdtræning
Jeg tilbyder holdtræning på stor, indhegnet træningsbane på Østergade 107, 3200 Helsinge.
Jeg har både hvalpehold, basishold samt hold på let øvet og øvet niveau.
Der er 5- 8 deltagere pr. hold og idet holdtræningen tilbydes v. LOF, er priserne meget favorable (700 dk. kr for 6 x 50 minutter).
Se aktuelle hold og tilmeld dig her:
https://lof.dk/gribskov/kurser/hundetraening
Generel, praktisk information om holdtræningen:
- Det bedste udgangspunkt for træningen er, at hunden er motiveret for belønning i form af godbidder. Medbring derfor mange godbidder (små og bløde fungerer ofte bedst), som hunden er vild med. Brug ikke hundens almindelige foder til træning, med mindre at den er vild med sit foder 😊. Hvis din hund ikke har meget appetit (eller hvis du har fokus på at undgå vægtøgning), så spring evt. måltidet inden træning over. Hvis hunden slet ikke kan motiveres med godbidder, så hav meget gerne et lille stykke "trække-legetøj" med, som hunden er rigtig glad for. Medbring også evt. drikkevand/skål, især i varme perioder.
- Når træningen starter, forudsætter vi, at hunden er vaccineret (almindeligt vaccinationsprogram) og at der er tegnet lovpligtig hundeansvarsforsikring.
- Lad ikke træningen være det første, der sker for hunden på dagen (erstatning for luftetur). Hunden skal have haft mulighed for at komme ud, som den plejer, og få motion og undersøgelse/leg. Hunden skal med andre ord helst være velstimuleret, men selvfølgelig ikke udmattet, når den møder til træning.
- Når vi mødes til træningens start, lader vi ikke hundene hilse, vi holder god afstand, også udenfor banen, inden selve træningen.
Vi aflyser ikke træning
på grund af dårligt vejr, men håber selvfølgelig at vejrguderne er med os 😉.
